3 tips til styling af din cowboy skjorte

Sådan kan du style din cowboy skjorte på 3 forskellige måder

Igen og igen er cowboy/denim en del af modebilledet i alle mulige afskygninger: bukser, veste, kjoler og skjorter. Her giver jeg et bud på, hvor varieret du kan anvende din cowboy skjorte, når du tænker den ind i flere dele af din garderobe.


En cowboy skjorte fås i mange forskellige udgaver, kvaliteter og farver. Her er et bud på 3 skjorter fra H&Ms webshop til 199 kr. Det burde ikke vælte budgettet.

Her ser du mine tre forskellige forslag til, hvordan du kan style din cowboy skjorte.

Den lille sorte med cowboy skjorte…

Her ser du, hvordan jeg har “dresset den lille sorte ned”, ved at tage cowboy skjorten udover. Jeg har tilsat rå accessories. På den måde får jeg et afslappet look med et twist af råt. Kjolen er i øvrig fra Friendtex. Du kan se mere om kjolen her.

Cowboy under business suit…

Her har jeg sat cowboyskjorten under et klassisk “business suit”. Så virker sættet lidt mindre “pænt og damet”, men giver dig stadig autoritet og et klassisk look. Husk, at accessories i form af perlekæder er med til at signalere den klassiske stil.

Cowboy med cowboy på…

Du kan selvfølgelig også vælge at bruge skjorten sammen med et par cowboybukser. Det kan være en god idé at vælge en farvekontrast i bukserne (her mørkere), så det hele ikke går “ud i et”. Sættet her er afslappet, men husk, at du nemt kan dresse “op og ned” med accessories. Her har jeg valgt mine sjove Lola Ramona sandaler (det er jo snart forår), og et tørklæde i neon-orange for at gøre sættet lidt mere farverigt.

Jeg synes, Lola Ramona laver nogle helt fantastiske sko, du kan købe dem i udvalgte skobutikker eller via deres webshop.