Sidste “skrig”: Modefarve sort og hvid

Sort og hvid: Modefarver lige nu

Jeg abonnerer på en del mode-nyhedsbreve både fra ind- og udland. I sidste uge modtog jeg et nyhedsbrev fra modebladet Costume, og her læste jeg en artikel om  at sort og hvidt er de hotteste modefarver denne vinter. Du kan læse hele artiklen her 

Se hvad der gemte sig i mit tøjskab….

Jeg blev inspireret til at kigge i mit eget tøjskab. Var her mon noget sort og hvidt tøj, som jeg kunne kombinere på nye måder? Siden jeg er blevet stylecoach, arbejder jeg målrettet med de 6 stilkerner: Klassisk, feminin, rå, boheme, afslappet, enkel. Min stilkerne er feminin, og ud fra den arbejder jeg bevidst med at tilsætte styles og accessories fra de andre stilkerner. Det blev faktisk til 3 sæt (2,5 :0), som jeg ikke lige havde tænkt på, jeg kunne kombinere.

Klassisk sæt i sort og hvidt

Sættet her har et klassisk look. Det er sammensat af min sorte og hvide skjortebluse og min hvide blazer. Klassiske højhælende sko og perlekæder er med til understrege den klassiske stil. Jeg har også viklet en perlekæde rundt om håndleddet, som et armbånd. Det ser lidt cool ud, synes jeg… I make-uppen er den røde læbestift med til at understrege det klassiske look. Rød læbestift er i øvrigt højeste mode lige nu!

Billedetekst: Klassisk sæt med blazer jakke. Husk, at perler og stilletter er med til at give et klassisk look.

Råt sæt i sort og hvidt

Over den meget feminine hvide skjorte er min rå, sorte læderjakke med til at gøre sættet “råt”. Jeg bruger selvfølgelig også accessories, i form af støvler med nitter og  en læder snor i halsen med et vedhæng, til at understrege den rå stil.
Gitte_rå

Billedetekst: Feminin stilkerne tilsat “råt” tilbehør

Klassisk sæt i sort og hvidt med råt tilbehør

Det er sjovt at lege med accessories, og det gør en kæmpe forskel. Se her, hvad der sker, når jeg tilsætter rå accessories til det klassiske sæt.

Billedetekst: Prøv at lege med accessories fra andre stilkerner

Hvad gemmer der sig i dit tøjskab?

Jeg er sikker på, at du har en del sort og hvidt tøj i dit skab, som du kan kombinere på nye måder. Husk, at tænke i stilkerner og få gang i dine accessories. Måske skal der bare få nye accessories til, f.eks. de rå, før du har et helt “nyt sæt tøj”. Eller måske skal du tjekke din mor eller bedstemors smykkeskrin og se, om der skulle gemme sig en smuk perlekæde, som du kan få lov at låne.

Har du lyst til et garderobetjek?

Nogle gange kan det være svært at komme i gang med at få kombineret nye sæt (selvom skabet boomer). Har du lyst, kan du booke et garderobetjek, hvor jeg kommer hjem til dig og hjælper dig. Vi gennemgår hele din garderobe og alle dine accessories. Vi bestemmer din stilkerne, og sammensætter nye sæt, som du ikke selv havde tænkt på. Prisen er 1.800 kr.(og det kan man jo hurtigt bruge på nyt tøj). Lige nu får du også en make-up konsultation med i handlen. Læs mere om garderobetjekket her

Jeg håber, du kunne bruge min tips. Glæder mig til at vende tilbage næste gang med endnu flere styling og make-up tips.

Mange hilsner
Gitte


Og her får du lige lidt flere billeder fra Photoshoot :0)

PS: Husk du kan booke mig til foredrag og venindeaftner, hvor jeg giver masser af tips og inspiration til styling og make-up. Ring på 61621410 eller skriv en mail til info@stylesafe.dk